Sherrybodega.dk
  • Om sherry
    • Hvad er sherry
    • Sherrys historie
    • Sherry i dag
    • Klima, jordbund og druesorter
    • Fremstilling
    • Livet på bodegaen
    • Quick guide til sherry
  • Sherrytyper
    • Sherrytyper - få overblik
    • Manzanilla og Fino
    • Amontillado, Oloroso og Palo Cortado
    • Cream, Pale Cream og Medium
    • Moscatel og Pedro Ximénez
  • Artikler
    • Kunsten at nyde sherry
    • Besøg på Osborne
  • Sherryrejser
    • Vi anbefaler
    • 2019
    • 2017
    • 2016
    • 2015
    • 2012 >
      • Kim
      • Søren
      • Peter
    • 2011 >
      • Kim
      • Søren
      • Peter
    • 2010 >
      • Kim
      • Søren
      • Peter
    • 2009 >
      • Peter
    • 2008 >
      • Peter
      • Sherry Educator >
        • Peter
    • 2007 >
      • Peter
    • 2006 >
      • Peter
  • Sherrysmagning
  • Køb af sherry
  • Kontakt os

Hvad er sherry?

Det er en stor oplevelse at sidde på en cafe i Andalusien i det sydligste Spanien, se på de gamle arabiske inspirerede bygninger, appelsintræerne der omkranser de hyggelige alléer, menneskerne der går forbi i et adstadigt tempo og parasollerne der beskytter mod den brændende sol. Bestille nogle tapas fra menuen skrevet med kridt på store tavler og naturligvis et glas Fino sherry. Vinen fra Jerez eller sherry som vinen også kaldes er mere end en vin - det er en kultur, en livsstil samt en unik vinoplevelse. Det er 3000 års historie, vindyrkning, unik bearbejdning og kultur samlet i et glas, der på samme måde som Flamenco dansen – som ligeledes har baggrund i dette smukke område – giver en enorm sanseoplevelse. Sherry er mere end bare en vin!

Definition
Sherry er en hedvin, der fremstilles i regionen Andalusien i området mellem de 3 sydspanske byer; Jerez de la Frontera, Sanlúcar de Barrameda og El Puerto de Santa María. Mellem disse byer kan trækkes 3 linier som danner en trekant, og området kaldes derfor populært "Sherrytrekanten".

Navnet - sherry
Sherry er et trademark for området, hvilket betyder, at det kun er vin fra dette område, der må kaldes sherry. Navnet på vinen stammer helt tilbage til dengang araberne herskede i området. Her navsngav de området "Serish". Og i mange år lå hovedbyen i området på grænsen mellem det kristne Spanien og det arabiske Andalusien. På spansk fik byen derfor navnet "Jerez de la Frontera" - "Jerez på grænsen". "Jerez" er idag det spanske navn for sherry, og når det skal udtales korrekt, skal der bruges en hel speciel teknik der både kræver let læspen, samt en grov snerren i ganen. Dette er svært for de fleste og forklarer hvorfor englænderne også kalder vinen for sherry, det samme som betegnelsen er i Danmark.
 
Sherryområdet
Sherrytrekanten, der er geografisk placeret i Andalusien  - syd for Sevilla og nord for Cadiz - består af 3 byer. Jerez de la Frontera (ofte bare kaldet ”Jerez”) er langt den største af de 3 byer med sine godt 200.000 indbyggere, El Puerto de Santa María (fremover ”El Puerto”) har 85.000 og Sanlúcar de Barremeda (fremover ”Sanlúcar”) 67.000. Men fælles for alle 3 byer er, at de har hyggelige bymidter, masser af traditionelle cafeer, flamencomusik og -dans samt er hjem for de omkring 60 sherrybodegaer der eksisterer i dag. 

Picture

Hedvinskategoriseringen af sherry betyder at sherry er en vin der får tilsat alkohol til den når op på mellem 15% og 22% alkohol. Dette betyder noget i forhold til afgiften på vinen, men reelt skal sherry ses som en vin – blot en kraftig en´af slagsen. Der er mange definitioner på hedvin; en af dem går på at man bliver hed i kinderne af den stærke vin – så husk at tage et glas vand engang i mellem…
Submit

Powered by Create your own unique website with customizable templates.